Du kan træne alene med en rebounder

Træn alene med en rebounder

Med en rebounder kan du træne helt alene uden at være afhængig af holdkammerater, træner, forældre el.lign.

Og det er rigtig skønt at kunne træne og øve sig lige, når man har tiden til det og lige når det passer en selv.

Med en rebounder får du nemlig en medspiller, som du kan skyde til og få bolden tilbage igen, lige med det samme – forudsat naturligvis, at du kan ramme 😊 Men ellers er det jo bare om at blive ved med at øve sig.

Sådan fungerer en rebounder

En rebounder består af en form for stativ med en metalramme, hvorpå der er monteret et net via en række elastikker. Det er elastikkerne som gør, at bolden ryger retur, når nettet rammes.

Det ses næsten lettest via et billede, hvordan sådan en tingest egentlig ser ud:

Du kan træne alene med en rebounder

Man kan variere vinklen på de fleste reboundere og på den måde variere, hvordan bolden springer tilbage. Samtidig behøver man heller ikke selv stå lige foran rebounderen, når man skyder mod den – det giver endnu flere variationsmuligheder, hvis man bevæger sig lidt til siden eller, hvis man varierer hvor højt et leje man har bolden i, inden den ryger afsted.

Man kan sige, at en rebounder i princippet fungerer lidt ligesom at spille op mod en mur. Dog er det en helt anden fornemmelse at skyde mod det elastikophængte net, end det er, når man rammer en hård mur af mursten.

Kan bruges til flere sportsgrene

En rebounder er nok mest kendt som træningsredskab fra fodboldverdenen. Men den kan lige så vel anvendes til træningen indenfor andre sportsgrene som f.eks. håndbold, basketball, volleyball osv.

Rebounderen er et effektivt træningsredskab, som i løbet af ganske kort tid kan give brugeren mange skud/afleveringer samt modtagelse af bolde. Det er effektiv og velfungerende træning – også når du ikke har andre at træne med.

Har du ind i mellem behov for at kunne træne alene, kan det anbefales, at du anskaffer en rebounder. Det giver både ekstra muligheder og ekstra motivation til træningen, så det er absolut en god idé.

Disclaimer